Monthly Archives: marts 2017

Kronik: Er den vigtigste grund til at spise vegetarisk folkesundhed?

David Pedersen fra Kødfri Mandag og Mickey Gjerris fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, argumenterer i denne kronik i Berlingske Tidende for en kødfri kost udfra tre forskellige vinkler: Et miljømæssigt, et dyreetisk og ikke mindst et folkesundhedsperspektiv:

”Vi mennesker synes at have en uovertruffen evne til at lukke øjnene for det, som vi ikke vil vide, når det kan koste os noget at lade vores viden omsætte i handling. Ved køledisken får vi bildt os selv ind, at Jens Hansen stadig har en bondegård i stedet for en kødfabrik godt hjulpet på vej af industriens markedsføring. Der er græsstrå og blomster på mælkekartoner, hvis indhold stammer fra dyr, der aldrig har set nogle af delene, tegninger af glade grise med forklæde og bestik i hænderne, som veltilfredse skal til at fortære sig selv, og vage udsagn om sammenhængen mellem velfærd og velsmag.”

Læs også: At spise grønt forbedrer din tarmflora.

Kronikørerne peger bla. på den ekstra forurening som opstår ved kødproduktion i forhold til ikke animalske fødevarer. Det er velkendt at animalsk husdyrproduktion giver massiv forurening med drivhusgasser. Oven i det giver måden kød bliver produceret på i Danmarks højintensive landbrug et højere forbrug af antibiotika, og dermed et øget niveau af multi-resistente bakterier. Alene i 2014 brugte danske svinebønder ca. 114 tons antibiotika, imod ca. 53 tons til mennesker:

“De sidste 10-15 år har udviklingen af resistente bakterier overhalet udviklingen af antibiotika. Det er naturligvis ikke et kapløb, som menneskeheden har lyst til at tabe.”

Læs videre i kronikken, som også berører dyreetik og hvordan vi behandler vores husdyr og hvad det fortæller om os som mennesker:

http://www.b.dk/kronikker/toer-vi-lukke-oejnene-for-truslen-mod-folkesundheden

Bill Gates’ ”vegetarkød” får overvejende gode anmeldelser.

Efter at verdens rigeste mand – Bill Gates – har brugt ca. 80 millioner dollars(!) på at lave vegetarisk kød ud af grøntsager er anmeldelserne kommet ind. Og de er overvejende positive.

”Den var så lækker, at mit hovede eksploderede”

Er en reaktionerne fra den amerikanske restauratør David Chang. Restauratøren vil nu servere en burger med dette “vegetar-kød” på sine Momofuku restauranter, restauranter som ellers hovedsageligt serverer retter med kød.

Læs også: Debat: Mere gris og mindre ko?

Hovedingredienserne i ”vegetarkødet” fra Impossible Foods er hvede, kokosolie, kartoffelprotein, hvilket gør at det smager af – og steger som kød.

Så hvis du en gang i mellem savner smagen af kød, men stadig ikke vil være med til at slå dyr ihjel eller belaste miljøet, er det måske en mulighed.

Læs videre i Ingeniøren og find også ud af hvad Coops analysechef mener er fremtiden i markedet for vegetar mad i Danmark:

https://ing.dk/artikel/madanmeldere-roser-bill-gates-vegetar-burger-skyerne-185815