Monthly Archives: januar 2018

Nyt studie: Veganere lever længere end vegetarer

Nyt studie fra forskere ved Massachusetts General Hospital, viser mere om konsekvenserne ved at spise kød, være vegetar eller veganer. Forskerne har studeret sammenhængen mellem dødsårsager, sundhed og kost blandt 130.000 personer over en periode på ca. 30 år.

Ledende forsker for studiet Dr. Mingyang Song siger:

“Overordnet understøtter vores resultater vigtigheden af kilder til protein i kosten, i forhold til langsigtede helbredsproblemer. (…) Vores resultater tyder på, at folk bør overveje at spise flere planteproteiner end animalske proteiner, og når de vælger blandt kilder til animalsk protein, er fisk og kylling sandsynligvis bedre valg.”

Læs også: At spise grønt forbedrer din tarmflora.

Forskerne har bla. opdaget, at en stigning i indtag af kalorier fra plante baseret kost på bare 3 procent, giver et gennemsnitligt fald på 12 procent i sandsynligheden for at få en hjertesygdom. Hvis man derimod vælger at forøge andelen af animalsk protein i ens kost med 10 procent, giver det en stigning på 8 procent sandsynlighed for at dø af en hjertesygdom.

Også i forskellen mellem vegetarisk og vegansk diæt, fandt forskerne en forskel: Hvis du udskifter protein fra æg med plante baseret protein, giver det en 19 procent reduktion i risikoen for dødsfald af sundhedsbaseret sygdom.

Studiet er publiceret i tidsstriftet JAMA Internal Medicine Journal. I The Independent kan du læse et uddrag af studiet:

http://www.independent.co.uk/life-style/health-and-families/health-news/vegan-meat-life-expectancy-eggs-dairy-research-a7168036.html

Efterskole har skåret markant på kødforbrug

På Horne Efterskole i Nordjylland har de i køkkenet valgt at skrue markant ned på kødet i maden til eleverne. Ændringerne til et mere kødfrit køkken opstod som en følge af en intention om at købe bedre og flere lokale råvarer. Køkkenchef Uffe Truelsen siger:

“Ideen var, at jeg gerne ville købe flere bedre og lokale fødevarer, uden at vi skulle bruge flere penge. (..) Det er super vigtigt for, at vi sætter så lille et aftryk på kloden som overhovedet muligt.”

Udover at have skåret ned på kødforbruget, har køkkenchefen også valgt at fokusere mere på økologi, hvilket har resulteret i at ca. 85 % af råvareindkøbende er økologisk.

Læs også: Alternativet vil ligge afgifter på kødprodukter

Og det lader til at eleverne tager imod initiativet, for som en af efterskolens 10. klasses elever udtaler:

“Jeg tænker meget over klimaet. Jeg var også vegetar en måned heroppe, for at prøve det. Og det var for miljøet og klimaet. Og det var fedt. Jeg kan godt lide, at der ikke er så meget kød, og at vi får alternativer til kødet.”

På en gennemsnitsdag i efterskolens køkken ligger kødforbruget på ca. 26 gram, hvilket også er lavt pga. flere ugentlige kødfri dage, og fordi at kødpålægget er skåret fra på morgenbuffeten. Til sammenligning spiser en dansker 48 kg kød (kilde: Landbrug og Fødevarer) om året, hvilket svarer til 131 gram kød dagligt i gennemsnit.

Læs den fulde historie på DR:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/efterskolekok-de-unge-har-slet-ikke-brug-alt-det-koed

Ny plantefars revet ned af hylderne

Det nye “plantefars” fra producenten Naturli’ bliver revet ned af hylderne. Plantefarsen, som er lavet af bla. hvede- og sojaprotein, rødbede, mandler og svampe, kan købes i mange af Dansk Supermarkeds butikker, som flere steder melder om udsolgt. Den store interesse for produktet er kommet bag på både producenten Naturli’ og Dansk Supermarked:

“Det er simpelthen været revet væk i alle landets butikker. Vi øger produktionen hele tiden” siger Christian Toft, Dansk Supermarked.

Plantefarsen fik for alvor opmærksomhed i slutningen af sidste år pga. af omtale i dagspressen. Farsen fra Naturli’ kan købes i ca. 600 i hele landet.

Læs også: Plejer butikker mænds urinstinkter?

Danmarks anden store dagligvarekæde Coop har også lignende kød-imiterende produkter. Disse indeholder dog æggehvide.

 

Læs mere i Politiken:

https://politiken.dk/mad/art6285423/Danskerne-fl%C3%A5r-det-nye-veganske-hakkek%C3%B8d-op-af-k%C3%B8ledisken

60 % stigning i salg af plantekød

Danske dagligvarebutikker oplever stor stigning i salget, af det man kan kalde “plantekød” – et alternativ til kød, som bla. kan være lavet at hvedeprotein og soja. Analysechef fra Coop Lars Aarup udtaler:

“Vi ser en udvikling, hvor salget af det, som vi kalder kødalternativerne, er et marked i eksponentiel vækst. Vi kan se en nedgang i salget af kød, specielt firbenet kød, og jeg tror, vi kommer til at se meget mere til bønner, linser, ærter og andre grove grøntsager. Det er en udvikling vi er meget optagede af”.

Butikkerne i Coop oplevede en stigning på 60 % i salget af “plantekød” fra 2015 til 2016. Lars Aarup fremhæver dog at salget af kødalternativer stadig kun udgør en promille af det samlede kødsalg.

Læs også: Bill Gates vegetarkød får gode anmeldelser. 

Sociolog Birthe Lindahl mener at denne stigning kan ses som en del af en større international trend, hvor bla. andet lande som Holland og Tyskland er førende:

“Det er en kæmpe tendens både i Danmark og især i Tyskland og Holland, hvor man har et mærke, der hedder Vegan. Det er et kendetegn ligesom Ø-mærket i Danmark. Vegan er blevet et symbol på en livsstil, som folk køber ind på. Det er i høj grad sammenkoblet med yoga og meditation og er centreret omkring fysik wellbeing. Folk lader være med at spise animalsk, fordi det simpelthen føles godt” siger Birthe Linddal.

I følge Lars Aarup fra Coop skal stigning i salg af “plantekød” ses i sammenhæng med en anden trend, nemlig en stigende interessere for at spise mere grønt.

 

Læs den fulde historie hos Berlingske Tidende:

https://www.b.dk/nationalt/eksplosiv-vaekst-tofu-og-roedbedeboeffer-er-ikke-laengere-kun-for-de-frelste-faa