Monthly Archives: juli 2019

Ikke mere foie gras i Torvehallerne i København?

Torvehallerne i København anbefaler nu deres stadeholdere ikke at sælge foie gras, efter flere utilfredse henvendelser fra kunderne.

Jeudan, som ejer Torvehallerne, kan ikke pålægge de enkelte stadeholdere ikke at sælge foie gras, men som administrerende direktør Per Hallgren udtaler:

“Nogle foie gras-produkter er frembragt ved tvangsfodring, og jeg synes, det er åbenlyst, at de produkter ikke sælges i Torvehallerne”

Foie gras, som stammer fra tvangsfodrede gæs eller ænder, menes at kunne dateres så langt tilbage som til for 2500 år siden.

Tvangsfodringen er forbudt at udføre i EU, men det er tilladt at sælge og importere foie gras.

 

Læs mere hos hos TV2 Lorry:

https://www.tv2lorry.dk/artikel/torvehallerne-til-stadeholder-stop-med-saelge-foie-gras

 

Salg af kød falder i Norge

Salget af fersk kød falder for første gang i mange år i vores naboland mod nord, Norge.

Sammenligner man det første halvår i år, med de første 6 måneder i 2018, er salget af kød faldet med 668 tons, hvilket svarer til omkring 4,1 %, oplyser analysefirmaet Nielsen.

Annechen Bahr Bugge fra Sifo forskningsinstitut vurdere årsagerne til ændringerne:

“Folk skifter noget kød ud med grøntsager eller har eksempelvis en kødfri mandag… Jeg oplever, at forbrugerne i stigende er optaget af skyld, når det drejer sig om mad. Bøffen har fået meget af skylden for både sundheds-, miljø og klimaproblemer”

Det er hovedsageligt salget af det røde, ferske kød som er faldet. Og selvom salget af kød er faldet i år, er det stadig “kun” ca. 3 % af befolkningen som er veganere eller vegetarer.

 

Læs den fulde historie hos Berlingske Tidende her:

https://www.berlingske.dk/internationalt/nordmaendene-saetter-faerre-roede-boeffer-paa-middagsbordet