Author Archives: blivvegetar

Veganerpartiet ekskluderer stifter

Veganerpartiet blev stiftet i oktober 2018 af Michael Monberg og Henrik Vindfeldt. Partiets erklærede målsætning var et opgør med konventionelt landbrug ved at omstille til plantebaseret fødevareproduktion. Og nu er den ene medstifter Henrik Vindfeldt ekskluderet fra partiet.

“Der har været to fløje i partiet. Og jeg repræsenterer en moderat fløj, der er interesseret i at tale politik og gerne vil have en landbrugsreform« siger Vindfeldt.

I følge partiet skulle han have opført sig “ikke seksuelt” krænkende. Han uddyber selv:

»Der er en anden fløj, som gerne vil udskamme kødspisere, og det er jeg bare ikke enig i. Der har været en idealistisk og en politisk uenighed i en periode. Det er blevet til et opgør, der er blevet rigtig grimt nu«.

Læs også: Plantefars ser ud til at være eksport succes!

Henrik vil kæmpe for at komme til ind i partiet og fortsat kæmpe for at reformere den danske landbrug. I august 2020 fik Veganerpartiet nok underskrifter til at opstille til Folketinget.

Læs mere hos Politiken: https://politiken.dk/indland/art8563503/Veganerpartiet-ekskluderer-stifter-for-krænkende-adfærd

 

 

Nyt studie: Næsten 60 % af drivhusgasser fra KØD i fødevareproduktion

Et nyt studie fra USA opgør hvor meget den globale fødevareproduktion – i særdeleshed produktion af kød – udleder af drivhusgasser. Størstedelen af landbrugsjorden bliver brugt til at fodre dyr med, som så derefter bliver lavet til fødevarer til mennesker.

“For at producere mere kød skal du fodre dyrene mere, hvilket så genererer flere udledninger. Man skal bruge mere biomasse til at fodre dyr for at få den samme mængde kalorier. Det er ikke særlig effektivt.” Siger en af forskerne bag undersøgelsen.

Undersøgelsen fandt af for at producere 1 kg hvede udledes 2,5 kg. drivhusgasser, mens 1 kg oksekød udleder 70 kg., altså markant højere. Atul Jain, der er medforfatter på undersøgelsen, tilføjer:

“Emissionerne er i den højere ende af, hvad vi forventede. Det var lidt af en overraskelse.”

Globalt udleder fødevareproduktion ca. 17 milliarder tons drivhusgasser årligt, hvoraf USA står for ca. 35 % af udledningen. 57 % af udledningen kommer fra kødproduktion. Næsten en fjerdedel af den samlede drivhusgasudledning fra fødevare produktion, kommer fra udledningen fra produktion af oksekød.

Læs mere hos The Guardian: https://www.theguardian.com/environment/2021/sep/13/meat-greenhouses-gases-food-production-study

Arlas kødfri McDonald’s burger udsolgt i Sverige

McDonald’s kødfri burger Crispy Cheese, som sælges i Sverige, meldte før jul udsolgt. Den kødfri burger bøf, produceres af Arla, og de blev overrasket over efterspørgslen.

Arla Danmarks direktør Jakob B. Knudsen, udtaler til Børsen:

“Der blev lynhurtigt udsolgt. Nu skal vi lige se, hvordan det udvikler sig, en har produktet virkelig ramt noget i Sverige, er det da oplagt, at vi vil tilbyde det til detailhandelen – også i Danmark.”

Markedet for plantebaserede alternativer og kødalternativer er stærkt voksende ikke bare i Sverige, men også i Danmark. I gennem de sidste år seneste år, har vækstraterne ligget på 30-40 % årligt. Analysechef Lars Aarup fra Coop anslår at markedet for disse kødalternativer ligger på omkring 300 mio. kr. årligt.

“Væksten er kraftig. Fere og flere, især blandt unge, vil spise mindre kød. Og man skal heller ikke undervurdere betydningen af, at udbuddet af kødalternativer i mange år har været læsterligt ringe i Danmark.”

Siger Rune-Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening.

 

Læs den fulde historie hos Børsen:

https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/239686/artikel.html

 

Danskernes forbrug af fersk kød falder

Supermarkedskæden Coop har siden 2015 oplevet et fald i salget af fersk kød på 5 %. Coop består af butikkerne Kvickly, Super Brugsen, Irma og Fakta, så faldet dækker over en stor volumen. Analysechef Lars Aarup fra Coop siger:

“Fem procent er noget man kan mærke. Vi ser en stigning inden for alt muligt nyt og spændende, men det modsvarer ikke helt faldet af kød”

Coop har bla. set en stigning i salget af “vegi-varer”, kødfrie forarbejdede produkter, som kan erstatte kød i måltiden, det kan eksempelvis være sojapølser, plantefars eller linsebøffer.

Læs også: Plantefars ser ud til at være eksport succes!

Siden 2011 er salget af disse “vegi-varer” steget med ca. 300 % og stigningen i salget af disse vare ses mest omkring de store byer såsom København og Århus.

Læs mere hos TV2:

http://nyheder.tv2.dk/samfund/2019-07-08-koedfrie-produkter-er-populaere-som-aldrig-foer-vi-har-aendret-en-smule-i-vores

Ikke mere foie gras i Torvehallerne i København?

Torvehallerne i København anbefaler nu deres stadeholdere ikke at sælge foie gras, efter flere utilfredse henvendelser fra kunderne.

Jeudan, som ejer Torvehallerne, kan ikke pålægge de enkelte stadeholdere ikke at sælge foie gras, men som administrerende direktør Per Hallgren udtaler:

“Nogle foie gras-produkter er frembragt ved tvangsfodring, og jeg synes, det er åbenlyst, at de produkter ikke sælges i Torvehallerne”

Foie gras, som stammer fra tvangsfodrede gæs eller ænder, menes at kunne dateres så langt tilbage som til for 2500 år siden.

Tvangsfodringen er forbudt at udføre i EU, men det er tilladt at sælge og importere foie gras.

 

Læs mere hos hos TV2 Lorry:

https://www.tv2lorry.dk/artikel/torvehallerne-til-stadeholder-stop-med-saelge-foie-gras

 

Salg af kød falder i Norge

Salget af fersk kød falder for første gang i mange år i vores naboland mod nord, Norge.

Sammenligner man det første halvår i år, med de første 6 måneder i 2018, er salget af kød faldet med 668 tons, hvilket svarer til omkring 4,1 %, oplyser analysefirmaet Nielsen.

Annechen Bahr Bugge fra Sifo forskningsinstitut vurdere årsagerne til ændringerne:

“Folk skifter noget kød ud med grøntsager eller har eksempelvis en kødfri mandag… Jeg oplever, at forbrugerne i stigende er optaget af skyld, når det drejer sig om mad. Bøffen har fået meget af skylden for både sundheds-, miljø og klimaproblemer”

Det er hovedsageligt salget af det røde, ferske kød som er faldet. Og selvom salget af kød er faldet i år, er det stadig “kun” ca. 3 % af befolkningen som er veganere eller vegetarer.

 

Læs den fulde historie hos Berlingske Tidende her:

https://www.berlingske.dk/internationalt/nordmaendene-saetter-faerre-roede-boeffer-paa-middagsbordet

Første helt veganske bjergbestiger på toppen af Mt. Everest

Første bjergbestiger når toppen af Mt. Everest på 100 % vegansk vis. Bjergbestigeren Kuntal Joisher valgte ikke bare spise vegansk under opstigningen, alt hans tøj og udstyr var også uden animalske aftryk.

“Fra handsker til termotøj, til sokker, endda min tandpasta, min solcreme og hele vejen til min håndcreme – alt var vegansk” siger han.

Det er anden gang, at Kuntal når de 8.848 m. til toppen af Mt. Everest. Første gang han besejrede bjerget, var i 2016. Dengang var det “kun” hans mad som var vegansk og ikke hele hans oppakning.

Ved den seneste bestigning overlevede Kuntal på veganske pizzaer og vegansk kosttilskud.

 

Læs den fulde historie her:

https://www.irishpost.com/news/vegan-man-climbs-mount-everest-100-animal-free-kit-168103

Leonardo DiCaprio investerer i endnu et grønt firma

Den amerikanske Hollywood stjerne Leonardo DiCaprio investerer nu i endnu et firma, som producerer animalske erstatningsprodukter. Denne gang drejer det sig om firmaet Califia Farms i Californien, som bla. producerer, og sælger en række plantebaserede yoghurt produkter.

“Kvægproduktion er en kæmpe bidragyder til kulstofemissioner”

Siger DiCaprio som tidligere har investeret i det veganske brand Beyond Meat.

Udover at sælge yoghurt, er Califia Farms helt fremme i deres arbejde for et mere plantebaseret mad system, de sælger bla. også en række mandel baserede drikke. Deres mission er:

 

Nyheden kommer fra VegNews og kan læses i fuld længde her:

https://vegnews.com/2018/7/leonardo-dicaprio-invests-in-vegan-brand-califia-farms

Plantefars ser ud til at blive eksportsucces

Plantefars fra firmaet Naturli’, som sælges i Dansk Supermarkeds butikker, kan fremover købes i en række supermarkedskæder i udlandet. Salget er gået over al forventning, siden lanceringen i januar i år, og det har udlandet altså bemærket.

Direktør i Naturli’ Henrik Lund er begejstret:

»Det er gået meget bedre end forventet. Vi havde ikke i vores vildeste fantasi troet, at vi kunne sælge så meget, og vi kan se, at vi har stabiliseret salget. Det er ikke nyhedens interesse, der længere driver det«

Naturli’ har, siden januar, måttet udvidet produktionen for at følge med efterspørgslen på det plantebaserede kød. Salget af plantefars udgør lige nu ca. 3 % procent af det samlede fars salg.

Læs også: Plantebaserede æg på hylderne i Danmark

Direktør Henrik Lund mener ikke at det er en hype som dør ud, pga. nyhedens interesse, han fortsætter:

“Det kan vi ikke vide, men noget, der taler i mod det, er selvfølgelig den interesse, vi oplever fra de store eksportmarkeder og fra store udenlandske retailkæder. De ved godt, at der er en ændring i forbrugernes præferencer på vej”

Læs den fulde historie hos Politiken, hvor du også kan læse om erfaringer med salg af plantefars i COOP’s butikker:

https://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/art6363664/Nu-skal-det-til-udlandet-Plantefars-s%C3%A6lger-langt-over-forventning

 

Tekst fra artikel

Gør din hund vegetarisk og spar på CO2 regnskabet

Selvom vi alle elsker vores husdyr, kan de også være miljømæssig belastning, da mange husdyr spiser foder med kød i. Den mest oplagte mulighed for at modvirke denne miljøbelastning er at gøre vores kæledyr vegetariske. Og her er der forskel på hvad man kan med hunde og katte, katte er nemlig mere afhængige af foder med kød. Charlotte Bjørnvad fra Københavns universitet forklarer:

“Hunde kan godt leve vegetarisk. Hvis man kombinerer nogle af de her vegetabilske produkter med højt indhold af protein (…) så kan man godt sammensætte en vegetarisk diæt til dyr.”

Selvom hunden er i familie med ulven, som hovedsageligt spiser kød, kan hunde altså godt leve mere klima-venligt.

Læs også: Veganere lever længere end vegetarer.

Det kan f.eks. være en god ide at udskifte kød med proteinholdige alternativer, såsom bønner og æg. Jannick Schmidt fra Aalborg universitet advarer dog mod at være forhastet, og fremhæver at man skal sætte sig ind i hvad man gør, inden menneskets bedste ven bliver fuldt ud vegetar:

“Det kræver lige lidt tilvænning, fordi proteiner har en god smag. Men fedt har også en god smag for hunde, så man kan godt lykkes med at lave en smagfuld vegetarisk diæt for hunde, som de gerne vil spise.”

Både Jannick Schmidt og Charlotte Bjørnvad deltager i radioprogrammet Klimatestamentet, hvor de deler ud af deres viden om vores kæledyrs klima- og miljøbelastning, og tips til hvordan man kan begrænse den.

Læs mere hos DR og hør programmet Klimatestamentet:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/menneskets-bedste-ven-er-klimaets-fjende-goer-fido-til-vegetar