Vystopi – vegansk angst?

Iflg. bog-aktuelle psykolog Clare Mann fra Australien kan man som veganer få diagnosen: Vystopi. Diagnosen dækker over veganere, som lider af angst for at dyr systematisk mishandles og derfor kan ende i en eksistentiel krise. Clare Mann, som selv lider af vystopi, har skrevet bogen “Vystopi” om emnet. Hun udtaler:

“Jeg tror, at nogle veganere ender i en eksistentiel krise, når de bliver opmærksomme på den ondskab, der er i denne verden (..) Med bogen vil jeg hjælpe veganere ved at give dem et værktøj, de kan bruge til at forklare andre, at vystopi ikke kun handler om dyr, men at problemet er langt større”.

Clare Mann’s bog Vystopi udkommer senere i år. Bogen vil indeholde nogle teknikker til hvordan veganere klare sig igennem en vystopisk verden.

Læs den fulde historie i Berlingske Tidende her:

https://www.b.dk/nationalt/psykolog-opstiller-ny-diagnose-til-veganere

Flere og flere bliver veganere i Storbritannien

Antallet af veganere i Storbritannien er steget 360 % de sidste 10 år! Konklusionen er kommet på baggrund af en undersøgelse af 10.000 briter, og den viser, at antallet af veganere i Storbritannien er ca. 542.000, hvilket er en stigning fra omkring 150.000 veganere i 2006.

“At have over en halv million veganer i Storbritannien er fantastisk! (…) Flere mennesker end nogensinde inspireres af de sundhedsmæssige og miljømæssige fordele ved veganisme og finder samtidigt ud af hvad der virkeligt foregår i kød- og mejeribranchen, og beslutter derefter at de ikke vil bidrage til dyrs smerte og lidelse.” udtaler Jasmin de Boo fra Vegan Society.

Læs også: Nyt plantefars rives ned fra hylderne i Danmark. 

Den store stigning kan bla. tillægges at flere kendte er åbne omkring at de er veganere, og at det ikke længere anses som et ekstremt valg at leve vegetarisk. Keith Coomber fra magasinet Vegan Life udtaler:

“Du kan gå ind i ethvert supermarked og blive konfronteret med et stort udvalg af ikke animalsk mælk og andre veganske-venlige produkter”.

I samme periode har der også være en stigning i antallet af vegetarer, hvilket gør at der idag er ca. 1,1 million personer i Storbritannien som lever vegetarisk.

Undersøgelsen viser at det i høj grad er yngre byboer som vælger at leve vegansk Omkring 42 % af veganerne er i følge undersøgelsen mellem 15 og 34 år og 88 % bor i et by-område.

Læs mere om undersøgelsen hos The Telegraph:

http://www.telegraph.co.uk/food-and-drink/news/number-of-vegans-in-britain-rises-by-360-in-10-years/

Nyt studie: Veganere lever længere end vegetarer

Nyt studie fra forskere ved Massachusetts General Hospital, viser mere om konsekvenserne ved at spise kød, være vegetar eller veganer. Forskerne har studeret sammenhængen mellem dødsårsager, sundhed og kost blandt 130.000 personer over en periode på ca. 30 år.

Ledende forsker for studiet Dr. Mingyang Song siger:

“Overordnet understøtter vores resultater vigtigheden af kilder til protein i kosten, i forhold til langsigtede helbredsproblemer. (…) Vores resultater tyder på, at folk bør overveje at spise flere planteproteiner end animalske proteiner, og når de vælger blandt kilder til animalsk protein, er fisk og kylling sandsynligvis bedre valg.”

Læs også: At spise grønt forbedrer din tarmflora.

Forskerne har bla. opdaget, at en stigning i indtag af kalorier fra plante baseret kost på bare 3 procent, giver et gennemsnitligt fald på 12 procent i sandsynligheden for at få en hjertesygdom. Hvis man derimod vælger at forøge andelen af animalsk protein i ens kost med 10 procent, giver det en stigning på 8 procent sandsynlighed for at dø af en hjertesygdom.

Også i forskellen mellem vegetarisk og vegansk diæt, fandt forskerne en forskel: Hvis du udskifter protein fra æg med plante baseret protein, giver det en 19 procent reduktion i risikoen for dødsfald af sundhedsbaseret sygdom.

Studiet er publiceret i tidsstriftet JAMA Internal Medicine Journal. I The Independent kan du læse et uddrag af studiet:

http://www.independent.co.uk/life-style/health-and-families/health-news/vegan-meat-life-expectancy-eggs-dairy-research-a7168036.html

Efterskole har skåret markant på kødforbrug

På Horne Efterskole i Nordjylland har de i køkkenet valgt at skrue markant ned på kødet i maden til eleverne. Ændringerne til et mere kødfrit køkken opstod som en følge af en intention om at købe bedre og flere lokale råvarer. Køkkenchef Uffe Truelsen siger:

“Ideen var, at jeg gerne ville købe flere bedre og lokale fødevarer, uden at vi skulle bruge flere penge. (..) Det er super vigtigt for, at vi sætter så lille et aftryk på kloden som overhovedet muligt.”

Udover at have skåret ned på kødforbruget, har køkkenchefen også valgt at fokusere mere på økologi, hvilket har resulteret i at ca. 85 % af råvareindkøbende er økologisk.

Læs også: Alternativet vil ligge afgifter på kødprodukter

Og det lader til at eleverne tager imod initiativet, for som en af efterskolens 10. klasses elever udtaler:

“Jeg tænker meget over klimaet. Jeg var også vegetar en måned heroppe, for at prøve det. Og det var for miljøet og klimaet. Og det var fedt. Jeg kan godt lide, at der ikke er så meget kød, og at vi får alternativer til kødet.”

På en gennemsnitsdag i efterskolens køkken ligger kødforbruget på ca. 26 gram, hvilket også er lavt pga. flere ugentlige kødfri dage, og fordi at kødpålægget er skåret fra på morgenbuffeten. Til sammenligning spiser en dansker 48 kg kød (kilde: Landbrug og Fødevarer) om året, hvilket svarer til 131 gram kød dagligt i gennemsnit.

Læs den fulde historie på DR:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/efterskolekok-de-unge-har-slet-ikke-brug-alt-det-koed

Ny plantefars revet ned af hylderne

Det nye “plantefars” fra producenten Naturli’ bliver revet ned af hylderne. Plantefarsen, som er lavet af bla. hvede- og sojaprotein, rødbede, mandler og svampe, kan købes i mange af Dansk Supermarkeds butikker, som flere steder melder om udsolgt. Den store interesse for produktet er kommet bag på både producenten Naturli’ og Dansk Supermarked:

“Det er simpelthen været revet væk i alle landets butikker. Vi øger produktionen hele tiden” siger Christian Toft, Dansk Supermarked.

Plantefarsen fik for alvor opmærksomhed i slutningen af sidste år pga. af omtale i dagspressen. Farsen fra Naturli’ kan købes i ca. 600 i hele landet.

Læs også: Plejer butikker mænds urinstinkter?

Danmarks anden store dagligvarekæde Coop har også lignende kød-imiterende produkter. Disse indeholder dog æggehvide.

 

Læs mere i Politiken:

https://politiken.dk/mad/art6285423/Danskerne-fl%C3%A5r-det-nye-veganske-hakkek%C3%B8d-op-af-k%C3%B8ledisken

60 % stigning i salg af plantekød

Danske dagligvarebutikker oplever stor stigning i salget, af det man kan kalde “plantekød” – et alternativ til kød, som bla. kan være lavet at hvedeprotein og soja. Analysechef fra Coop Lars Aarup udtaler:

“Vi ser en udvikling, hvor salget af det, som vi kalder kødalternativerne, er et marked i eksponentiel vækst. Vi kan se en nedgang i salget af kød, specielt firbenet kød, og jeg tror, vi kommer til at se meget mere til bønner, linser, ærter og andre grove grøntsager. Det er en udvikling vi er meget optagede af”.

Butikkerne i Coop oplevede en stigning på 60 % i salget af “plantekød” fra 2015 til 2016. Lars Aarup fremhæver dog at salget af kødalternativer stadig kun udgør en promille af det samlede kødsalg.

Læs også: Bill Gates vegetarkød får gode anmeldelser. 

Sociolog Birthe Lindahl mener at denne stigning kan ses som en del af en større international trend, hvor bla. andet lande som Holland og Tyskland er førende:

“Det er en kæmpe tendens både i Danmark og især i Tyskland og Holland, hvor man har et mærke, der hedder Vegan. Det er et kendetegn ligesom Ø-mærket i Danmark. Vegan er blevet et symbol på en livsstil, som folk køber ind på. Det er i høj grad sammenkoblet med yoga og meditation og er centreret omkring fysik wellbeing. Folk lader være med at spise animalsk, fordi det simpelthen føles godt” siger Birthe Linddal.

I følge Lars Aarup fra Coop skal stigning i salg af “plantekød” ses i sammenhæng med en anden trend, nemlig en stigende interessere for at spise mere grønt.

 

Læs den fulde historie hos Berlingske Tidende:

https://www.b.dk/nationalt/eksplosiv-vaekst-tofu-og-roedbedeboeffer-er-ikke-laengere-kun-for-de-frelste-faa

 

Kødkrig på Christiansborg

Snapstinget, Folketingets kantine, er ved at indføre en fast ugentlig kødfri dag. Udsigten til ikke at kunne spise kød dagligt har dog skabt et ramaskrig blandt politikerne.

Læs også: Alternativet vil ligge afgifter på kødprodukter

Søren Espersen fra Dansk Folkeparti har været pænt oppe i det røde røde felt og udtaler:

“Det er fint, som det er nu, hvor der både er kød og salater til vegetarerne. Hvorfor straffer man os, der kan lide kød, når vegetarerne får deres mad hver dag? Jeg forstår ikke, at det skal laves om. Folk skal da have det, de vil have? Det er bestemt ikke fint med et miljøpolitisk tiltag som dette. Dem, der vil spise som kaniner, kan gøre det, men vi skal have vores kød”

Ud over Søren Espersen, har også politikere fra Venstre givet deres mening om kødfri dage i Snapstinget til kende. Torsten Schack og Jakob Engel-Schmidt tog en tur forbi den lokale pølsevogn for at få deres kød abstinenser dulmet.

Rasmus Nordqvist fra Alternativet tager dog anderledes positivt imod forslaget:

“Vi skal alle sammen rykke ved vores vaner og indse, at vi har et ansvar for de klimaforandringer, der er. Og her bliver vi blandt andet nødt til at se på vores forbrug af kød. Det skal vi også være åbne for herinde”

udtaler Rasmus Nordqvist til BT.

Snapstinget forsøgte tilbage i 2009 at få indført kødfri-dage, det blev dog stoppet at Folketinget. Forhåbentligt blæser der nu mere vegetar-venlige vinde, så det i denne omgang lykkes at få en kødfri dag for vores folkevalgte.

Læs den fulde historie hos BT:

http://www.bt.dk/politik/folketinget-indfoerer-koedfrie-dage-i-kantinen-df-raser-hvorfor-skal-vi-tvinges

Find din veganske is i sommervarmen.

Is-spisningssæson er for alvor igang og denne sommer er der flere nye is varianter.

Hos mange is-producenter er der endda mulighed for at købe vegansk is. Fælles for bla. Frisko og Premier Is er at de i år har et udvidet antal af veganske is, og derudover tilføjet mange nye varianter uden gluten og laktose.

Frisko har endda lavet en vegansk is brand: Choice, for som Brand manager Signe Skovgaard siger:

“Vi har valgt at sætte mere fokus på det, efter vi har samlet det hele under navnet Choice og dermed gjort det nemmere for de forbrugere, der ønsker vegansk eller laktose- og mælkefri is, at finde frem til de produkter de kan spise”

Læs også: 6 restauranter med gode vegetarretter i Århus

Hos Premiere Is har der også været fokus på at udvikle is til veganere og til is-spisere med allergier. Deres populære Kæmpe Eskimo er nu også i en vegansk, gluten og laktose-fri udgave.

Hvilken is skal du nyde i sommerens løb?

Se sommerens nye isvarianter og find de veganske i denne MetroExpress artikel:

https://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/30154416

Femina gør her opmærksom på 4 ting, hvis du vil spise mere vegetarisk.

Femina kommer her med 4 råd, som du kan være opmærksom på, hvis du vælger at spise mere vegetarisk:

  • Få dækket dit behov for flerumættede omega-3-fedtsyrer med f.eks. hørfrøolie.
  • Vær opmærksom på at få nok B12-vitamin. Femina anbefaler veganere at tage kosttilskud med B12-vitamin i, ellers kan du spise æg eller mælkeprodukter.
  • Æg og mælk er gode kilder til protein.
  • Vær opmærksom på dit C-vitamin og jern-optag hvis du er vegetar og kvinde. C-vitamin fremmer optagelsen af vegetabilsk jern.

Med disse gode råd er der ingen undskyldning for at skære ned på, eller helt fjerne kød i maden.

 

Du kan læse Feminas artikel med uddybende forklaringer af her:

http://www.femina.dk/sundhed/kost-motion/saadan-faar-du-nok-som-vegetar

Tang i ko-kost reducerer metangas bøvser med op til 99 procent.

Har du ikke helt fået skåret al oksekødet væk fra din mad, eller leder du efter gode nyheder for verdens miljø, så er her en opmuntrende nyhed: Australske forsker har opdaget, at tang kan reducere udslippet af drivhusgasser ved oksekødsproduktion.

Når køerne – fritgående eller i stald – spiser græs og andet foder producerer det store mængder af drivhusgassen metan. Køernes bøvser dagligt i gennemsnit 200 – 500 liter gas ud i atmosfæren. Dette er en stor belastning for vores klima, da metangas er op til 30 gange så bidragende til global opvarmning som drivhusgassen CO2.

Læs også: Alternativet vil have afgift på kødproduktion.

Forskere ved James Cook University i Australien har dog fornyligt opdaget at noget så simpelt som tang kan reducere køernes bøvser markant.

Ved laboratorie forsøg lykkedes det at reducere udledningen af metangas med op til 99 procent. Forskerne mener derfor, at man kan reducere mængden af metangas fra oksekødsproduktion markant ved at bruge almindeligt tang i foderet til køerne.

Da der er lang vej endnu inden vi får reduceret, eller helt fjernet – oksekød fra verdens fødevareproduktion, må vi i mellemtiden ”nøjes” med færre drivhusgasser med hjælp fra almindeligt tang.

Læs det fulde uddrag fra forskningen i Berlingske:

http://www.b.dk/globalt/tang-kan-stoppe-koboevsers-bidrag-til-global-opvarmning